Sygepleje

Sygepleje

Som en af de eneste kommuner i Danmark har Skive kommune valgt at lade private firmaer udføre hjemmesygepleje.

 

Dette gør, at Hjemmeplejen Limfjord hos borgere med et stort plejebehov, alvorlig sygdom, sår eller andre tilstande, der kræver en sygeplejerske, kan tilbyde at varetage alle opgaver.

 

Fagligt er vi alle klædt rigtigt godt på, bl.a. har vi specialuddannet sårsygeplejerske. Vi har alle et eller flere kompetenceområder, hvor vi hver især holder os fagligt ajour.

 

Vores værdier er:

  • MULIGHED
  • VÆRDIGHED
  • TRYGHED

 

Ud fra disse værdier indgår vi et ligeværdigt samarbejde med dig, således at du har mulighed for at bevare og styrke din værdighed. Desuden er det meget vigtigt, at du kan føle dig tryg på trods af din sygdom eller skade.

 

Også ved livets afslutning skal du have mulighed for at træffe dine egne valg. Vi vil støtte og hjælpe dig til en værdig afslutning. Ønsker du at være i dit eget hjem, kan vi, i samarbejde med din egen læge, støtte og lindre dig, så du sammen med dine pårørende kan få en sidste god tid.

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig og til at samarbejde med dig.


Hjemmeplejen Limfjord · Østergades Butikstorv 13 · Jebjerg · 7870 Roslev · Tlf. 9733 3333 · Fax 9733 7755